Un-real Estate – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

English > Books and Dissertations > Un-real Estate

Un-real Estate

The Social Life of Temporary Wealth in China

PhD thesis by Michael Alexander Ulfstjerne, 2015

The project was financed by the Faculty of Humanities, University of Copenhagen.

Main supervisor: Associate Professor. Lars Højer. Centre for Comparative Cultural Studies, Department of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen

Co-supervisor: Assistant Professor. Mikkel Bunkenborg. Department of Cross-Cultural and Regional Studies, University of Copenhagen

Assessment Committee

  • Associate Professor Ildikó Beller-Hann      (University of Copenhagen)
  • Professor AbdouMaliq Simone (Goldsmiths,      University of London)
  • Associate Professor John Osburg (University of      Rochester)

 

English abstract

English summary

Dansk Resumé

English abstract

Based on ethnographic fieldwork in Ordos China the dissertation ‘Un-real Estate’ traces a local economic boom into its subsequent bust. It gives an account of how state as well as non-state actors appropriate state development schemes and the unintended effects resulting from the colluding forces of plan and profit. Through the attitudes, perceptions, and forms of sociality that constituted an actual economic bubble (and its subsequent collapse) the dissertation provides ethnographic detail relevant for understanding contemporary China, the social effects of economic development, and state-led urbanization.

English summary

To examine the momentum of the local boom-bust trajectory, the chapters of this dissertation analyze schemes across scale, moving from the overarching schemes of states to the private sphere of interpersonal relations of exchange.

The first part of the thesis shows how the intensity and scope of Ordos’ boom and bust was facilitated by a particular configuration of components, including windfall profits from a resource bonanza, a local state eager to leapfrog into urban modernity, generous relocation compensation, and lax enforcement of regulations that could inhibit private, informal investments in the property development sector. Yet beyond these configurations that brought about an almost perfect storm considering the pace and scope of Ordos’ growth and decline, the same chapters explore a broader, popular sense of urgency beyond that of elite pro-growth coalitions. The local property development sector had been boosted through informal credit arrangements, locally referred to as ‘folk lending’ (minjian jiedai) or ‘high interest loans’ (gaolidai). The second half of the dissertation unfolds the intimate relationship between the expansions of the city and the everyday financial disposition of the local populace. These chapters take a closer look at the social and material effects of the boom as funds and aspirations evaporated in the aftermath of what proved to be temporary and, in hindsight, precarious wealth. Beyond the simple scramble for power and wealth, mass participation in the schemes attested to a wider re-shuffling of values and the recalibration of local systems of wealth distribution, including the meanings of labour and money.

Boom, bubble, and bust, this dissertation argues, are not about failure as such. It concerns the momentum that forms and drives schemes into a collapse. Rather than a straightforward case of state failure or dispossession by effect of large-scale development schemes in China’s hinterlands, the dissertation shows how a ‘community of the bubble’ took form. A community that was fraught by a widespread urgency to catch up, and one that eventually helped consolidate or conceal the more dim sides of Ordos’ growth. The local resistance to accept reports that held Ordos to be a ‘modern ghost town’ due to its excess construction as well as rumours about the impending burst of financial bubbles was a defining feature of this community. This resistance cut across class, ethnicity, and employment sector, and accentuated an intimate space of common, yet unspeakable knowledge. In between the local state’s attempts to leap forward and the population’s reaction to this leap, the analytical aim of the dissertation is therefore to shed light on the more subtle forms of complicity and dependency upon which the broader development was founded. Instead of being a retrospective optic that investigates why schemes fail or go awry, the dissertation examines Ordos’ urban leap as it unfolded, while shedding light on what such failures produce.

Dansk Resumé

Afhandlingen bygger på syv måneders etnografiske feltstudier i Ordos, Indre Mongoliet. Feltstudierne fandt sted i en periode præget af radikale omvæltninger som følge af den lokale regerings storstilede udviklingsplaner. Afhandlingen følger det momentum, der drev en lokal økonomi i hastig vækst ind i en altomfattende social og økonomisk krise. Den analyserer hvordan planerne materialiserede sig i lokale borgeres liv, men også hvordan borgerne selv, med deres egne planer, indskrev sig i regeringens, og derved tog del i vækst såvel som i krise. For at afsøge dette momentum udfolder kapitlerne i afhandlingen forskellige aspekter af planlægning fra det overordnede officielle niveau til de mere private planer og projekter som de materialiserede sig i sociale netværk og udvekslinger.

Den første del af afhandlingen viser hvordan et samspil af flere elementer muliggjorde at intensiteten i dette momentum blev så høj som den gjorde: enorme afkast fra et lokalt ressourceboom ansporede lokalregeringen til at iværksætte omfattende urbanisering og modernisering; generøse kompensationer for ekspropriation og genhusning fordrede et udbredt samtykke blandt lokalbefolkningen og skabte samtidig grobund for vækst i boligmarkedet. Dertil var tiden med vækst præget af en manglende vilje til at regulere visse spekulative praksisser omkring ejendomsudvikling og uformel finansiering. Disse faktorer spillede sammen med en udbredt følelse i området af at være forbigået og ladt tilbage af Kinas hastige udvikling. Folk oplevede det således som påtrængende nødvendigt at indhente forspringet og blive en aktiv del af de lokale beslutningstagere og planlæggeres udviklingsplaner.

Afhandlingens anden halvdel analyserer implikationerne af denne aktive medvirken fra borgernes side i form af uformelle kredit ordninger, omtalt som ’mellemfolkelige lån’ (minjian jiedai) eller ’højrente lån’ (gaolidai). Udover de mere åbenlyse forandringer i livsførelse og forbrugsmønstre skabte rigdommen og masse- deltagelsen i den uformelle låneøkonomi også mere grundlæggende ændringer i de lokale fordelingssystemer for rigdom, hvilket affødte nye opfattelser af penge og arbejde. Den sidste del af afhandlingen undersøger de sociale og materielle effekter af disse fænomener idet væksten, pengestrømmen, og den nyerhvervede rigdom pludselig forduftede efter hvad der skulle vise sig at være et kortvarigt og, i lyset af krisens natur, for mange også risikabelt eventyr.

Analytisk kaster afhandlingen lys over de subtile former for delagtighed og gensidig afhængighed der i feltet mellem lokalstatens forsøg på at forcere Ordos’ modernisering og lokalbefolkningens reaktioner derpå, lagde grobund for den overordnede udvikling. I stedet for et retrospektivt blik der undersøger hvorfor storstilede udviklings projekter slår fejl, analyserer afhandlingen hvad mislykkede projekter skaber. Således, snarere end at være en beretning om en lokalstats fejlslagne eller kortsigtede planlægning viser afhandlingen hvordan et særligt fællesskab tog form omkring den voksende boble. Under boomet var der i Ordos en udtalt modstand mod kritiske mediers fremstilling af byen som en ’moderne spøgelsesby’ skabt af den overflødige produktion af ejendom. På samme måde var der modstand mod kritiske røster der pegede på den overhængende fare for at ejendomsboblen ville briste. Denne modstand var central for det fælleskab der indfandt sig på tværs af klasse, etnicitet, og arbejdssektor, og den accentuerede et intimt rum af fælles, men samtidig uudtalelig viden.